torsdag den 19. februar 2009

Operation Afghanistan - succes eller fiasko

Sent torsdag aften den 19. februar oplyses det på TV2 News, at en håndgranat er eksploderet i den danske lejr i Afghanistan, hvor 5 soldater er blevet såret. Slagsmålet fortsætter, og det ser ikke ud til at stoppe de næste mange år. Der er 738 danske soldater i Afghanistan, men mange flere har været der. Måske er tallet nu et sted mellem 5000 - 7000, da de udskiftes hvert halve år.
De bruger det meste af deres tid og energi på at forsvare sig selv. Hver gang der bruges en krone, bruges der kun 5 øre på genopbygning, så der er ikke tale om de store fremskridt for den udpinte befolkning.
I denne uge har der været flere film på DR, som handler om den danske indsats i Afghanistan. Her fik man at vide, at danskerne betaler ca. 100.000 kr om måneden til en afghansk krigsherre for at holde vagt omkring den danske militære lejr. På den måde undgår man fjendtlig beskydning. Det er billigere end at skyde raketter af, som koster 600.000 kr stykket..!
Jeg må spørge mig selv og eventuelle læsere: "Hvad i alverden skal vi i Afghanistan?"

Ingen kommentarer: