Krig

Det er dumt at slås. Det sagde min far til mig, da jeg var lille og skulle i skole. Hans argument var, at før eller senere møder man en, som er stærkere end en selv. I stedet bør man bøje sig som et strå i vinden for på den måde at undgå at knække. Det var et godt råd, som jeg har fulgt med stort held og til gavn for mig selv og andre i de seneste 60 år. Min far oplevede anden verdenskrig og besættelsen af Danmark, og har derfor haft god lejlighed til at konstatere, hvor dumt det er at slås. Især når det handler om krig mellem nationer, som anvender ubegrænsede mængder af bomber og hvad der ellers skal til af hardware og soldater.
Siden anden verdenskrig har der været utallige lokale krige, og i skrivende stund er Danmark i krig for første gang siden 1864. Hvornår indser de ansvarshavende for den slags aktiviteter, at det er dumt at slås?
Mit bud på det spørgsmål er, at der altid vil være nogen, som vil slås, og så er det oven i købet lovligt at føre krig, hvis den overholder de internationelle regler for den slags, men i kampens hede bliver de altid overtrådt. Det fremgår tydeligt i disse dage, hvor Israel angriber befolkningen i Gaza med fosforbomber, som rammer børn og andre civile. Det er ikke alene trist ud over alle grænser, men også utroligt dumt..!
Tibetanerne har som buddhister indset for mange år siden, at det er dumt at slås, selv om kineserne undertrykker tibetanerne og har slået ca. en million ihjel de sidste 60 år siden de invaderede Tibet.
Enhver krig bør vurderes som en forbrydelse af de helt store og behandles som en sådan af det internationale samfund.