onsdag den 10. december 2008

Forslag til gode julegaver

SAVLEHAGESMÆKKER
En julegave som vil komme til sin ret for de danske TV seere og ikke mindst journalisterne her i landet, når de med udelt iver følger svindlerne fra IT Factory i alle detaljer time for time. Den vil skåne de hvide skjorter samt diverse slips og dermed forøge herlighedsværdien betragteligt for de ivrige tilskuere og deltagere i det fortsatte svindeldrama.
HJEMMEFUTTER I LAMMEULD
Når kulden og mørket lurer uden for døren, er dagens første udfordring blot at få sit luksuslegeme ud over sengekanten, og et larmende vækkeur efterfulgt af soveværelseslampens blændende skær gør ikke morgenen bedre. Sådan behøver det ikke nødvendigvis at være, hvis der står et par hjemmefutter og venter på at tage sig kærligt af dine fødder, som skal bære dig sikkert dagen igennem.
Befri dine og naboens fødder. Støt "Føddernes Befrielsesfront".
AKTIVITETSTÆPPE MED FLYTBART SPEJL
En julegave som ingen har tænkt på de mangler, men som vil blive modtaget med glæde, når de mange aktivitetsmuligheder for såvel børn som voksne viser sig i juledagene.
ARMANIJAKKE
En klassisk julegave til enhver, som vil være forberedt på, at alt kan ske. Iført dette uundværlige klædningsstykke vil du være godt forberedt til dine utallige forretningsmøder. Samtidig er det stiligt nok til, at du kan gå ud og snuppe en øl efter arbejdet og skulle du bliver anholdt bagefter, vil det i det mindste ske med stil.

Endelig er der gaven, som aldrig skal byttes...............?

Ingen kommentarer: