Blodprop i hjertet

To dage efter sidste indlæg fik jeg en stor blodprop i hjertet. Mandag den 30. januar ved midnatstid blev jeg kørt med udrykning til Rigshospitalet, hvor jeg fik en ballonudvidelse og kom på intensivafdelingen. Her fik jeg iltmaske NIV i en uge, hvor jeg hallucinerede og protesterede mod en meget ubehagelig men nødvendig behandling.
Efter en måned på hospitalet er jeg nu udskrevet med en pacemaker indopereret, og jeg skal æde 17 piller hver dag i nærmeste fremtid, mens jeg motionerer og rehabiliterer efter bedste evne ved at gå op af trapperne til 5. sal så mange gange om dagen som muligt, og ved at gå og cykle rundt her på Østerbro.
Det går langsomt men sikkert fremad, og langt bedre end forventet efter kun 22 dage siden jeg blev udskrevet. Som det fremgår af ovenstående billede har jeg været under intensiv overvågning med god grund..!

Sibirisk Kulde

I dag er det lørdag den 28. januar på Østerbro i København, og det er koldt som ind i helvede.
En isnende blæst fra øst bringer den Sibiriske kulde ind over landet, så vand og mine pensionistfingre fryser til is i løbet af kort tid. Mine forskellige led knager i frosten, og cyklen bevæger sig fremad som om den kørte i en eller anden form for sej tjære.
Det eneste der mangler for at gøre lidelserne fuldendte er en snestorm, og at fjernvarmen bliver afbrudt. Jeg hader kulde..!
Men på trods af alt dette, cyklede jeg alligevel hen i Fælledparken i formiddag for at fotografere installationen af en ny bro hen over søen. Broen er fremstillet i et stykke i Polen og blev løftet på plads af en monsterkran, mens en mindre skare af frysende mennesker så til. Mange af dem havde medbragt deres små børn, hvor flere helt åbenbart frøs om fingrene. Som barn kan man fryse om fingrene, så de stakkels små begynder at græde af smerte.
Mine fingre frøs også, men det havde den virkning, at jeg ikke kunne mærke dem, hvilket gjorde det til en øvelse bare at finde og trykke på udløseren.
Oven i alt dette har jeg det handicap, at min næse løber hele tiden - snøft - snøft...fuck.
I nærheden af broen havde kommunen opstillet to "kaffevogne", hvor folk kunne få en smule varme. Ved hver vogn var der en kø på mindst 30 meter. Det mindede mig om billeder af frysende mennnesker, som står i kø i Moskva for at få et brød eller en sild!
Jeg kørte hurtigt hjem igen for at komme ind i varmen. Billederne jeg tog blev noget skrammel. Ikke mindst fordi broen var sat på plads, da jeg ankom - fuck.

Snakkemaskinen

Der snakkes meget. I de forskellige medier snakkes der hele tiden, og når man ikke hører på det, snakker man med sig selv!
Jeg hører meget P1. Her snakkes der ifølge sagens natur utroligt meget. Især politikere og meningsdannere som eksperter og journalister formår at holde snakken oppe på maksimale højder. Mange gange kan jeg undre mig over, at snakkemaskinerne kan få tid til at trække vejret!
Men den kører bare der-ud-ad. Især for personer som Magrethe Vestager og de fleste andre politikere. De kan snakke i en uendelighed med kort varsel om hvad som helst, og jo mere der snakkes desto mindre ved de om det, de snakker om. Mette Frederiksen er en af dem, som fører stort, når der skal snakkes sammen med Karen Jespersen. Efter at have hørt dem snakke i mindre end to minutter, begynder jeg at gå i sort og blive desperat. Jeg skruer ned for lyden som en ren overlevelsesforanstaltning, og har forlængst glemt, hvad de snakker om.
Mediernes enorme indhold af massiv snak har dog en stor fordel, og den er at man kan opleve den totale stilhed, når man betjener den store afbryder. Tilbage er der kun en svag summen inde i hovedet og derefter en velsignet stilhed.
I denne sammenhæng vil jeg gøre opmærksom på det gamle ordsprog: "Tomme tønder buldrer mest."
Der er ikke noget snakkemaskinerne elsker mere end et stort publikum, de kan snakke til, for uden tilhører er enhver snak meningsløs med mindre man snakker med sig selv.
Tilhørerne skal helst give udtryk for, at det er en god snak de hører, men pas på for i så fald kommer der bare endnu mere snak. I den forbindelse betyder det ikke noget, om tilhørerne har forstået, hvad der snakkes om.
Snakkemaskinerne bliver meningsdannere, selv om deres snak er fuldstændig meningsløs.
De er blevet til overtalere, som har fået os til at tro på, at der er krise. De har også bildt folk ind, at det er deres egen skyld, fordi de er for dumme eller fordi de ikke har hørt efter, hvad politikere og eksperter siger.
Det er lykkedes for snakkemaskinerne at kvæle dialogen mellem mennesker med deres syndfloder af snak. De er på den måde en stor trussel mod demokratiet.
Derfor: SLUK FOR SNAKKEMASKINERNE.

HIPPIE

Peter Øvig Knudsen har udgivet sin nye bog HIPPIE 1 i slutningen af november 2011 sammen med en lydbog, en E-bog og Apps til iPad og iPhone. Som gammel pensioneret hippie skulle jeg straks have fat i bogen og lydbogen, som havde været opreklameret intenst i medierne dagene før udgivelsen og ikke mindst på bogens egen hjemmeside hippienu.dk
Bogen er på 528 sider inklusive en del billeder fra Thylejren og af flere personer, som var aktive i forbindelse med lejrens oprettelse og dagligdag over en periode på 74 dage i sommeren 1970.
Hippiebevægelsen kom oprindeligt fra USA og spredte sig som ringe i vandet gennem et stivnet og autoritativt samfund via rockmusik, euforiserende stoffer og såkaldte alternative livsformer.
En af dem handlede om at oprette et nyt samfund på en pløjemark i Thy, og det er hvad bogen handler om.
I foråret 1970 var jeg 26 år og deltog i besættelsen af Universitetet, hvor "hovedkvarteret" var på instituttet for litteraturvidenskab som lå i en bygning på Fiolstræde ved Frue Plads. Her startede bl.a. rødstrømpebevægelsen, som jeg blev deltager i de første uger. Derfor kom jeg ikke med toget til Thy, da lejren startede. Der var nok at lave i København, hvis det såkaldte "Nye Samfund" skulle omfatte hele landet og ikke kun Thylejren og nærmeste omegn!
Efter at have læst ca. den første halvdel af bogen, som for det meste handler om hvem der gjorde hvad med hovedvægten på "Brødrene Sindsyg" bestående af Henning Prins og Leif Varmark, begyndte jeg at få en fornemmelse af, at jeg havde begivet mig ud på en ørkenvandring!
For det første havde jeg aldrig hørt dem spille noget som helst, og for det andet er det min klare erindring, at Henning Prins fiskede i oprørdte vande som selvbestaltet agitator og leder i et forum, hvor han slet ikke hørte hjemme. Han var ikke studerende eller musiker og ej heller hippie for den sags skyld.
Men i Peter Øvigs bog omtales han på næsten alle sider som igang-sætter af stort set hele hippiebevægelsen. Intet kunne være mere forkert. I dag ville han nok være optaget af at oprette en campingplads eller et nyt sommerland!
Hvis nogen skulle være interesseret i at vide, hvad en hippie var (er), skal man ikke finde svaret i Peter Øvigs bog, men ved at læse "Freak Brothers". God fornøjelse - det var fede tider i mere end en forstand.

Ny Regering

Om en halv time er afstemningen til folketingsvalget færdig, og stemmerne skal tælles op. Allerede nu tyder den sidste exitpol på, at det er slut med 10 års ørkenvandring med de borgerlige politikere. Hovedparten af den danske befolkning kan ånde lettet op med udsigt til bedre tider, hvor de ganske almindelige danskere sammen med de såkaldte etniske danskere kan begynde deres hverdag med en mere optimistisk start end det før har været tilfældet for dem.
Jeg er overbevist om, at vælgerne er glade og lettet over, at den lange og ensformige valgkamp endelig er overstået. Den har handlet om penge og penge i en uendelighed. Fordelingen af dem og hvem der skulle have hvor mange eller mindre osv.
Nu bliver det interessant at se, hvor stort et u-undgåeligt antiklimaks bliver, når de forskellige partier, som udgør den såkaldte røde blok, skal finde ud af at arbejde sammen, for det bliver ikke let! Det kommer helt sikkert også til at handle om, hvem der skal have færre penge og hvem der skal have flere.
Nu er der kun 8 minutter tilbage før valgstederne lukker. Jeg har stemt på Enhedslisten og gider ikke skrive mere om politikere og penge osv.

Valgflæsk

Den første dag af valgkampen er overstået med debatter i TV mellem politikerne og meningsudvekslinger på gader og stræder, hvor DF uddelte valgflæsk til vælgerne.
Der er også uddelt og lovet valgflæsk på andre måder fra de fleste andre partier. Især LA holder sig ikke tilbage med løfter om helt urimelige skattelettelser til de rige, som de begrunder med, at det vil sætte mere gang i beskæftigelsen til glæde for de arbejdsløse. Her er der virkelig tale om valgflæsk uden forbehold og uden nogen anden appel til fællesskabsfølelsen end en usikker forventet efterbevilling engang i fremtiden.
Da valgflæsk i sin konkrete DF form ikke falder i vegetarianernes smag, må der også andre former for flæsk i spil for at få dem med. Her bruger S røde roser, og måske ville det være en god ide, hvis de partier som er fortalere for et bedre miljø uddelte gulerødder til den undrende befolkning?
Pensionisterne og andre grupper som får penge af staten vil sikkert stemme på det parti, som lover dem flere penge. I den forbindelse vil der komme masser af valgflæsk på banen i løbet af de næste 20 dage. Tilskud til tandlægeregningen og mindre priser på offentlig transport er oplagt og også hårdt tiltrængt som sikker valgflæsk med stor virkning. Det har de konservative indset!
Der er god såvel som dårlig valgflæsk. Den dårlige smager dårligt og er usympatisk, fordi den først og fremmest appellerer til individets ego uden hensyn til andre.
Det bliver spændende at se, hvordan uddelingen af valgflæsk kommer til at blive i den kommende valgkamp. Jeg er vegetarianer..!

Folketingsvalg

Danskerne har meget. Vi har mere af alting end langt de fleste på denne klode.
Alligevel vil vi have mere, for ifølge alle politikere er det vejen frem og løsningen på alle problemer, at vi skal fremme væksten, som det fremgår af de utallige vækstpakker de plager den danske befolkning med via medierne.
Nu er valgkampen startet, og så skal de stakkels vælgere igen pines med visionsløs og uendelig snak om penge, som vi måtte have og især ikke har.
Den siddende regering har opfordret befolkningen til at bruge deres penge på f.eks. en ny sofa og nye gardiner, men som en ældre mand på gaden sagde: "Hvis det skulle være rigtigt at bruge sin opsparing på den måde, må der være noget helt grundliggende galt."
Den helt store talkrig er startet hvor der slynges rundt med milliarder og millioner i en uendelighed. Tal som den almindelige borger slet ikke kan forholde sig til.
I den politiske verden er det blevet moderne at fremture med de såkaldte pakker. Vækstpakker, bankpakker osv, men der er endnu ikke kommet nogle julepakker!
Resultatet af politikernes tal- og pakkesnak er, at der har bredt sig en massiv politikerlede i befolkningen, som mest af alt ønsker sig, at de rent ud sagt pakker sammen og lader andre komme til i et måske forfængeligt håb om, at alting så bliver bedre ikke bare materielt men også mentalt. For at forøge mulighederne for at det kunne ske, vil jeg anbefale at man stemmer på Enhedslisten.